|
Generelt Vores sejl rengøres bedst med varmt vand og en blød børste eller svamp. Selv om sejlene ikke går i stykker af maskinvask anbefales dette ikke, da man ved maskinvask vasker UV stabiliseringen ud af dugen, og den dermed mister nogle af sine positive egenskaber. Solsejl har bedst af altid at sidde stramt spændt ud. De hyppigste skader på sejl opstår fordi sejlet ikke har været tilstrækkelig fastspændt, og det derfor gennem lang tid har slået sig i hjørnerne. Husk altid at sikre at dit sejl sidder så stramt som det er muligt. Et sejl har altid bedst af at blive pakket sammen når det er tørt. Pakker man et vådt sejl sammen risikerer man at der bliver dannet svamp på dugen.
|